Råderet
Afdelingen har vedtaget fri råderet efter Boligkontoret Danmarks model ”Din bolig – dit valg”.
Det giver dig nogle gode muligheder for at sætte et personligt præg på din bolig.
Du kan
  • ændre i din bolig, fx. flytte vægge og blænde døre
  • låne af afdelingen til visse forbedringer
Forbedringer
Med lånemuligheder
Der kan pt. mod huslejestigning lånes til følgende:
  1. Køkken uden hvidevarer: maksimum 80.000 kr., normal afskrivningsperiode 15 år
  2. Gæstetoilet i stueplan: maksimum 40.000 kr., normal afskrivningsperiode 15 år
  3. Garderobe (indbygningsskabe): maksimum 20.000 kr., normal afskrivningsperiode 10 år
Ansøgning om ovenstående arbejder skal afleveres til Boligadministrationen sammen med tilbud på arbejdet.
Alt arbejde skal være udført af autoriserede håndværkere og godkendes af Ejendomskontoret. Der kan pt. maksimalt lånes 101.900 kr., hvilket betyder, at den månedlige husleje maksimalt kan stige med 860 kr.
Alle ovenstående priser er inklusiv moms på 25%.
I forbindelse med renoveringer kan der gælde særlige regler.
Med egenfinansiering
Forbedringsarbejder, der forøger det lejedes værdi væsentligt, kan give ret til godtgørelse ved fraflytning.
Forbedringer kan f.eks. være nyt køkken, gæstetoilet og indbygningsskabe.
Inden arbejdet påbegyndes, skal der indhentes godkendelse fra Boligadministrationen. Der gælder samme krav til arbejdets udførelse som under afsnittet om lånemuligheder.

Beregning og afskrivning.
Godtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte, dokumenterede udgifter, når arbejdet er udført. Ejendomskontoret skal besigtige arbejdet. Yderligere regler og beregninger kan fås ved henvendelse til ejendomskontoret eller Boligadministrationen.
Indendørs råderet
Vægge
Nedtagning eller opsætning af skillevægge skal anmeldes til hos Boligadministrationen. Bærende vægge må ikke fjernes.
Maling med strukturmaling samt opsætning af hessian, skum- eller vinyltapet er ikke tilladt.
Gulve
Pålægning af klikgulv er tilladt, men skal fjernes ved fraflytning. Afslibning af gulve og efterfølgende lakering, lud- eller oliebehandling er tilladt.
Lofter
Opsætning af sænket loft eller beklædning af loftet er ikke tilladt.
Badeværelser
Ændringer i de nye badeværelser kan kræves retableret ved fraflytning.
Træværk
Malede døre (terrassedør og altandøre) samt vinduesrammer males med kvalitetsmaling. Malede finérskabe/- skabslåger vedligeholdes med kvalitetsmaling.
Gelænder og vanger ved trappen må lakeres eller hvidmales. Trædefladen og forkant på trappetrin må lakeres, men ikke males.
Nye vinduer og døre må ikke males i garantiperioden. Forhør dig på Ejendomskontoret.
Altan
Isolering af altan samt tætning af vinduer er ikke tilladt.
Udendørs råderet
Bygninger
Opsætning af nagelfast redskabsrum, drivhus, cykelskure eller lign. skal ansøges hos Boligadministrationen med tegning og byggebeskrivelse.
Boligadministrationen vil søge godkendelse i kommunen i det omfang, det er nødvendigt. Alle omkostninger til byggetilladelser m.v. afholdes af lejer.
Igangsætning af byggeriet må ikke ske, før skriftlig tilladelse fra Boligadministrationen foreligger.
Opsætning af legehus, legestativ og øvrigt i baghaven over 180 cm skal anmeldes til hos Boligadministrationen. Alle opsætninger kan kræves fjernet ved fraflytning.
Opsætning af aftrækskanal til tørretumbler er ikke tilladt i den nye facade.
Det er ikke tilladt at bore, sømme eller ophænge noget i den nye facade.
Hæk og hegn
Havelåge må opsættes og skal være indadgående, i forhaven max højde 160 cm og i baghaven max højde 180 cm.
Højde på hæk og hegn må max være 160 cm i forhave og 180 cm i baghave og imellem haverne.
Vedligeholdelse påhviler lejer.
Såfremt der ønskes opsat hegn mellem 2 lejere, skal der ligge en gensidig skriftlig aftale mellem de 2 lejere. Denne aftale sendes til Boligadministrationen sammen med en materialebeskrivelse.
Alle omkostninger og al vedligeholdelse afholdes af lejerne.
Ligusterhækken danner afgrænsningen for baghaven ud mod vej og sti og må ikke fjernes.
Terasseoverdækning/udestue
Er ikke tilladt.
Udendørs el-installation
Er tilladt og skal være udført af autoriseret el-installatør, og dokumentation sendes til Boligadministrationen.
Vand i baghaven
Er tilladt og skal være udført af autoriseret vvs -installatør, og dokumentation sendes til Boligadministrationen.
Belægninger i haven
Alle faste belægningstyper må bruges i haven, dog undtaget asfalt og cement.
Markiser
Det er tilladt at opsætte markise over terrasse.
Postkasse
Det er ikke tilladt at male postkassen.
Andet
Alle andre ændringer end de ovenfor nævnte er ikke tilladt.
Alle arbejder skal være håndværksmæssigt korrekt udført og overholde øvrige forskrifter. Ved tvivlspørgsmål kan du kontakte Ejendomskontoret eller Boligadministrationen.
Således vedtaget på beboermødet den 8. september 2015