Boligen
 

Byengen-Nordengen er en afdeling, der består af rækkehuse og 2-etages byggeri. Den er opført i 1976 i beton.
Afdelingen er renoveret i 1998.

Rækkehusene er i to plan og har have og altan, mens lejlighederne har enten have eller altan.
Der er grønne fællesarealer.

Afdelingen ligger i et naturskønt område i Kokkedal, med et større engområde mod øst.

Der er stisystem til indkøbsmuligheder, institutioner, skoler og kystbanestation.

Opvarmning sker ved fjernvarme.



Oversigt over bebyggelsen
Gå på opdagelse i bebyggelsen med musen.
Google Map



Affald og genbrug

Al affald skal være pakket ind eller lægges i affaldsposer, inden det lægges i papiraffaldsposen. - Der kan ved henvendelse til Ejendomskontoret - mod betaling - opstilles et ekstra stativ med pose.

Papir, aviser, blade og lignende skal kommes i de dertil indrettede containere, der står forskellige steder i bebyggelsen.

Flasker og glas skal ligeledes kommes i de containere, der står rundt om i bebyggelsen.

Afhentning af haveaffald og storskrald foretages af ejendomsfunktionærerne.(Se Meddelelser). I tilfælde af større ting, der skal fjernes, kan der rettes henvendelse til Ejendomskontoret om dette.


Antenneanlæg:

I boligen er der installeret fællesantennestik til TV og FM-radioprogrammer

Kanaloversigt kan afhentes på ejendomskontoret.

Betaling for TV- og radio-tilslutning sker sammen med betaling af husleje.

Det vil fremgå af huslejeopkrævningen, hvad der skal betales i gebyr for både tilslutning til hybridnettet og Copy-Dan-afgift.

- Herudover skal der betales sædvanlig licens til DR og TV 2, som opkræves særskilt af Danmarks Radio.

Der må ikke opsættes private antenner uden tilladelse fra Administrationsselskabet.

En forudsætning for god modtagelse er, at FM og TV-modtagere er korrekt tilsluttet antennestikdåsen og at kablet er på 75 ohm.

Tilslutning må kun foretages med YouSee Ready-mærkede antennekabler som lever op til den internationale standard CENELEC EN50083 og har tilstrækkeligt HF-tætte dobbelskærm, herunder også for LTE/4G-signalet.

Eventuelle udgifter til at finde frem til et apparat, der forstyrrer signalmodtagelsen, betales af den, der forårsagede skaden.

Ved defekt antennestikdåse rettes omgående henvendelse til ejendomskontoret, der så vil sørge for, at der bliver foretaget en reperation.

I forbindelse med coaxnettet er der mulighed for at få installeret bredbånd fra YouSee.


Blandingsbatterier:

I badeværelset er der som standard monteret togrebs blandingsbatteri, ved udskiftning opsættes et etgrebs blandingsbatterier.

I køkkenet er der som standard togrebs blandingsbatterier, ved udskiftning opsættes et etgrebs blandingsbatteri.

Den kolde og varme hane er markeret med henholdsvis en blå og en rød prik i håndtaget.

Rengøring af armaturerne foregår udelukkende med en ren, fugtig klud. Brug aldrig skurepulver, "RensLet" eller lignende produkter, der sliber overfladen.

Den daglige rengøring lettes, hvis man en gang om måneden polerer armaturerne med sprit.

Blandingsbatterierne er forsynet med en si (også kaldet en perlator). Sien opfanger urenheder i vandet og fungerer samtidig som en vandsparer.

Sien på afløbstuden skrues af og rensen mindst én gang om måneden på grund af vandets kalkindhold. Dette gøres lettest ved at lægge sien i lidt eddike natten over.

Afkalkningsmidler til kaffemaskiner kan også anvendes.

Sien skal altid skrues på igen så hurtigt som muligt.

Hvis en hane drypper, skal du henvende dig til ejendomskontoret og melde dette. Dryppende haner forårsager unødigt vandspil.


Boring i vægge:

Af hensyn til de indstøbte el-installationer må der ikke fastgøres noget lodret over og under udløbsrosetter og afbrydere eller nærmere end 10 cm fra dørfatninger,

I betonvægge og -lofter er det nødvendigt at bore huller til fastgørelsen. (Slagboremaskine kan lejes på ejendomskontoret).

Ophængning kan udføres med skruer i almindelig plastbøsning til beton.

I skillevæggene (Gips-vægge) kan ophængning af lette genstande klares med søm og skruer og specielle bøsninger.


El-installation:

Ved defekte el-installationer skal der altid rettes henvendelse til ejendomskontoret.

Hvis fejlen skyldes slid og ælde, er reparationen gratis.

I gangen er der anbragt sikringer for lys, vaskemaskine og komfur.

Hvis strømmen svigter helt eller delvis, bør du efterse sikringerne.

Sikringer for lys er forsynet med røde meldere - og sikringer for komfur og vaskemaskine med grå meldere.

Ved kortslutning eller overbelastning springer melderen ud. Brugsgenstanden, der har forårsaget overbelastningen eller kortslutningen, fjernes fra stikkontakten eller lampeudtaget, og sikringen udskiftes med en ny.

Såfremt melderen efter sikringsudskiftningen igen springer ud, meldes dette til ejendomskontoret, der så vil tilkalde en autoriseret el-installatør.

Hav altid ekstra sikringer i boligen.

Til lysinstallationen må kun anvendes 10 ampere sikringer. Til komfuret og vaskemaskinen må kun anvendes 16 ampere sikringer. Der må ikke anvendes andre størrelser sikringer, end der er angivet på sikringstavlen.

Installationen i boligen er ekstrabeskyttet ved hjælp af hpfi-relæ, som er monteret ved siden af sikringerne.

Ved fejl i installationen eller de tilsluttede brugsgenstande vil HPFI-relæet afbryde strømmen.

Fejlen findes således:

  • Sluk alle kontakter i boligen.
  • Tænd relæet.
  • Tænd kontakterne én ad gangen. Når relæet slår fra, er fejlen fundet.
  • Sluk den kontakt, som er skyld i, at relæet slog fra - og tænd den ikke igen.
  • Slå relæet til igen.

Reperer omgående fejlen - eller meld problemet til ejendomskontoret.


El-komfur:

Standardkomfuret har keramisk overdel, varmtluftovn, magasinskuffe samt børnesikring.

Husk kun at anvende pander og gryder, der er beregnet til keramiske kogeplader. Bunden på gryder og pander skal være helt plane - og skal udfylde hele kogepladen.


Forsikringer:

Afdelingen har glas- og kummeforsikring.

Ved skader på disse skal der ske henvendelse til ejendomskontoret.


Fugtskader:

Se under udluftning.


HPFI-relæ:

Se under el-installationer.


Kælderrum:

Til de toværelses boliger er der et tilhørende kælderrum. Rummet er mærket med boligens nummer. Rummet skal være aflåst, også selv om man ikke benytter det.


Køleskab/fryser:

Der er installeret køle-/fryseskab i alle lejligheder.

Skabet må ikke afvaskes med kemikalier.

Gummilister på døre må ikke renses med knive, strikkepinde eller lignende - Brug f.eks. en vatpind.


Navneskilt:

Der er, ved indflytning opsat navneskilt på postkassen og på indgangsdøren.

Ønsker du ændring af det opsatte navneskilt på indgangsdøren, rettes skriftlig henvendelse til ejendomskontoret.


Nøgler:

Der er udleveret 3 stk. nøgler der kun passer til din egen indgangsdør.
Ekstra nøgler kan købes på ejendomskontoret.


Opvaskemaskine:

Under køkkenvasken er der tilslutningsmulighed for vand og afløb for opvaskemaskine.

Tilslutning af vand skal ske til koldtvandsledningen ved blandingsbatteriet under køkkenvask.

Afløbsinstallation kan tilsluttes til afsat studs på køkkenafløb over vandlås.

Der er forberedt til el.

El- og VVS-installationer skal foretages af autoriseret installatør. - Installationen sker for egen regning.


Radiatorer:

Der er monteret termostatventiler på alle radioatorer.

Hvis rørene er varme - men raditoren kold - kan det skyldes, at der er opnået den temperatur, som termostatventilen er indstillet til. Termostatventilen har derfor lukket for varmen. Ventilen åbner igen automatisk, når temperaturen i rummet falder. -

Hvis termostatventilen tildækkes, virker den ikke.

Er du i tvivl, eller opstår der problemer, så kontakt ejendomskontoret.


Sikringer:

Se under el-installationer.


Telefon:

Der er som standard placeret 1 stk. telefonstik i stuen.

Første stik i boligen er såkaldt monopolskillepunkt. Ved reparation af dette tilkaldes din operatør/TDC . Reparationen sker for egen regning.

Installation udover dette stik i boligen er liberaliseret. D.v.s. at enhver har lov til at foretage udvidelse af telefonanlægget efter monopolskillepunktet.


Udluftning:

Undgå problemer med fugt.

Moderne boliger er velisolerede og tætte. Det giver mindre udgifter til varme og mindre træk, men det kan også give problemer.

Tætningslister på døre og vinduer kan gøre en bolig så tæt, at der er behov for flere udluftninger end før.

En familie på 4 personer udvikler dagligt ca. 15 liter vand i form af vanddamp fra madlavning, vask og ånde. Hvis denne vanddamp ikke ledes bort, vil der opstå fugtskader.

En bolig er for dårlig udluftet, hvis der er dug på ruderne.

Gør det derfor til en regel at følge nedenstående anvisninger.

Begræns produktionen af vanddamp i køkken og badeværelse - og sørg for at fjerne den vanddamp, der opstår. Selv om der skal spares på varmen, må dette ikke føre til fugtig rumluft og dårlig luftkvalitet. Opvarmning af frisk luft koster ikke særligt meget.

Udluftning i køkken og badeværelse sker gennem udluftningsventiler og emhætte.

Det er meget vigtigt, at du ikke lukker udluftningsventilerne.

I de forskellige rum er der indsat udluftningsventiler, der muliggør en ventilation. Lad disse ventiler stå helt eller delvis åbne. Det giver en konstant lille luftfornyelse - uden store varmetab.

Desuden skal boligen udluftes flere gange om dagen, men lad ikke vinduet eller døren stå åbent længe. 5-10 minutters udluftning (gennemtræk) er tilstrækkelig til at luften fornys, uden at vægge og gulv bliver afkølet. På den måde koster det meget lidt varme at varme den friske luft op.

Der må ikke lukkes helt for varmen i ubenyttede rum, idet der derved han opstå fugtskader.

I nattens løb dannes der megen vanddamp i soveværelset. En stor del samler sig i sengetøjet, som derfor bør udluftes grundigt.

Der bør ikke tørres tøj i boligen.

Møbler bør holdes i en passende afstand ydervæggene, så luften kan komme til - og der ikke samles fugt bag møblerne.

Mugpletter dannes særligt bag møbler, der står for tæt mod ydervæggene. - Væggene bliver kolde, og der opstår derfor fugtighed.

Hvis der opstår mugpletter, så kontakt snarest ejendomskontoret. Problemerne er lettere at afhjælpe, når der gribes ind i tide.


Udhuse:

Disse skal altid holdes aflåsede.


Vand, varme og sanitet:

Dryppende vandhaner og løbende toiletter medfører et fordyrende merforbrug af vand.

Varmt- og koldtvandshaner, radiatorventiler, toiletter og afløb vedligeholdes af afdelingen.

Henvend dig derfor straks til ejendomskontoret ved fejl.

Hvis uheldet er ude og der opstår vandskade, skal du omgående underrette ejendomskontoret. Samtidig skal du kontakte dit eget forsikringsselskab, da ejendommens forsikring ikke dækker eventuelle skader på indbo.


Varmemålere:

Der er på alle radiatorer i boligen opsat varmemålere, der aflæses 1 gang årligt. Ved beskadigelse af disse skal ejendomskontoret kontaktes.


Vaskemaskine:

I de store boliger (badeværelset) er der installation til vaskemaskine - både afløb og el.


Ventilation:

Stop ikke udluftningsventiler med klude eller lignende.

Se også under udluftning.




Boligtyper




Det nye Standardkøkken


Det nye Standarbadeværelse